Travl nat: Måtte rykke ud til 7 brande på én time

Foto: Shutterstock

Sydøstjyllands Politi fik alt andet end en rolig nat, da der natten mellem lørdag og søndag blev påsat intet mindre end syv brande, indenfor én time i samme by.

Politiet leder lige nu efter tre personer, som var yderst aktive i Horsens midtby, natten mellem lørdag og søndag, det skriver Horsens Folkeblad

Der blev mellem klokken 02.38 og 3.20, påsat intet mindre end syv brande, i Horsens midtby. 

Ildspåsættelserne gik udover skraldespande og containere. Der er bl.a. registreret brande på Søndergade, Rådhustorvet, Hospitalsgade, Thombogade og i Graven.

Både politi og brandvæsen var ude og slukke brandene.  

Læs også

Kvinde troede bilen var stjålet, men den stod gemt i garagen

Selvom politiet havde alt mandskab de kunne trække, på sagerne - så lykkedes det ikke at finde de aktive gerningsmænd. Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Hans Hoffensentz fortæller: 

-“Vi har haft alt, hvad vi kunne trække af medarbejdere på sagen. Vi har været lige i hælene på dem, men de har nået at bevæge sig rundt.” 

Han kan desuden også fortælle at det er tre unge mennesker mellem 15-20 år, som de leder efter. De er blevet set løbe fra stederne. 

Den ene af de formodede gerningsmænd var iført en gul hættetrøje med sorte striber. 

Politiet var ude og undersøge brandstederne søndag, da der igen var dagslys. Men flere af stederne var helt udbrændt. Der er dog heldigvis ikke registreret andre skader i forbindelse med brandene, da de ikke nåede at udvikle sig. 

 Sydøstjyllands Politi hører meget gerne fra folk som eventuelt har oplysninger i sagen, på telefon 114.

Læs også

Gik tur med sit barn: Blev overfaldet med en blyant