Det sker i Horsens: Hvam og Øgendahl, Karl William eller modelcasting

Frank Hvam og Mick Øgendahl gæster Horsens. PR-foto.

En ny uge er startet, og Horsens24 giver dig her en oversigt over, hvad du skal bruge den kommende uge på. Der er både mulighed for musik, stand-up – eller måske du heller vil gøre karriere som model eller slippe af med alt dit barns legetøj. Mulighederne er mange denne uge.

Denne uge byder på et bredt program, og du kan både komme til stand-up med Frank Hvam og Mick Øgendahl eller måske dit barn går med en modeldrøm? Læs med her hvad du kan opleve denne uge.

Teater og forfattermøde på biblioteket

Den 5. februar fortæller Hartmans ”Historien om tigeren”. Du kan opleve det fine teatershow på Brædstrup Bibliotek, når latter og alvor blandes med brøl og stilhed. Stykket handler om en såret soldat, som efterlades til at dø. Han findes af en stor tiger, som adopterer ham. Tigeren gør verden til et bedre sted at leve. Showet er både for børn og voksne.

Læs mere her.

Den 6. februar kan du møde forfatter, Morten Pape der i 2015 debuterede med den anmelderroste erindringsroman ”Planen”.

Pape vandt samme år Debutantprisen for bogen. Lige nu er han aktuel med ny roman der hedder ”Guds Bedste Børn”. Du kan høre Morten Papes foredrag om begge romaner, når han gæster Horsens Bibliotek.

Læs mere her.

Karl William indtager Horsens Ny Teater

Den 7. februar gæster en stor stjerne Horsens Ny Teater. Karl William og hans band spiller en ny koncert, der tager udgangspunkt i hans seneste album “Livet, Faldet & Alt Det Andet”.

Karl William er på kort tid blevet et stort navn i Danmark, og har også deltaget i Toppen af Poppen, som kun gjorde danskernes kendskab til ham endnu større. I 2018 har Karl William blandt andet lavet sangen ”Samme Vej” sammen med Burhan G,

Læs mere om koncerten her.

Stand-up med Frank Hvam og Mick Øgendahl

Du har hele fire chancer for at opleve Hvam og Øgendahls show ”Det gode selskab” når de gæster Horsens Ny Teater den 8.-9. februar. Showet er en kombination, som man ikke har set før:

Frank Hvam udtaler: ”Vi hygger os rigtig godt i hinandens selskab. Vi er begge mænd, hvide, heteroseksuelle og født på landet – det giver en del at snakke om… og en del at være bange for.” 

Mick Øgendahl tilføjer: ”Frank prøver at sige noget klogt, mens jeg mere koncentrerer mig om at være sjov. På den måde supplerer vi hinanden godt.”

Læs mere om showet her:

Legetøjsmarked

Den 10. februar fra kl. 10.00-15.00 kan du få ryddet ud i dine børns legetøj, så du enten kan få mere plads eller give plads til alle de nye ting, børnene har fået i julegave. Du kan købe en stand på Horsens Ny Teaters legetøjsmarked. Når du køber billet på hjemmesiden, får du din helt egen stand som måler 60 x 120 cm., hvor du kan sælge alt dit legetøj.

Det kan også være, at du er på udkig efter billigt legetøj. Hvis det er tilfældet, så skal du ikke købe billet – du kan bare kigge du forbi teatret i markedets åbningstid.

Læs mere her.

Skal du være model?

Går dit barn med en drøm om karriere som model? Så kan I fredag den 8. februar kigge forbi bytorvHORSENS, når modelbureauet BASIC CPH og Børnecasting.dk afholder casting i for piger og drenge i alderen fra 3-14 år.

Børnene castes til opgaver for kendte brands som Zara, Phister, Philina, Molo, Ronald, Massimo Dutti og Wheat. Man skal huske at tilmelde sig, og du kan gøre det lige her.

Prisen er 35 kr. Når man tilmelder sig, vælger man en tid på dagen (for at undgå for lang ventetid) og efterfølgende får man et 'Casting-ID' tilsendt på en SMS. Dette nummer skal man medbringe til castingen.

Læs mere her.