Det sker i Horsens: Mark Le Fêvre, Alex Vargas og Wrestling

Der er mange forskellige muligheder for at få sig en oplevelse i Horsens denne uge – både hvad angår musik, men også andre aktiviteter som komik og markedsstemning.

En ny uge er begyndt og Horsens24 har endnu engang opridset programmet for ugens løb. Så hvad enten du gerne vil nyde en god koncert, trænger til et godt grin eller leder efter en fastelavnsfest til ungerne, kan du kigge med her, hvor vi guider dig gennem ugen.

Shakespeare

Den 26. februar kan du opleve William Shakepeares King Lear, som er en tragedie om magt og begær. I stykket på Horsens Ny Teater bliver sandhed sat over for løgn. Samtidig handler den om kærlighedens væsen, om grådighed, vanvid, forfængelighed og foragt, om ordets magt og handlingens konsekvenser.

Læs mere her.

Mark Le Fêvre vender hjem

Du har flere muligheder for at opleve Mark Le Fêvre, når han vender tilbage til sin hjemby – Horsens - med showet BØVL. Han optræder nemlig både med det den 27. og 28. februar på Kulisselageret. Det er Mark Le Fêvres første one-man show, og man kan opleve en blanding af personlige historier og jokes.

Man kender måske Mark fra videoerne "Jyde-Man" på Facebook hvor 225.000 følger med. Her får man hver uge et indblik i Marks undren over ting – især Københavnernes levemåde.

Læs mere her.

Toppen af Poppen gæster Horsens

Den 28. februar får man mulighed for at opleve Thøger Dixgaard velkendte hits, men også nye numre. De seneste fire år har man kunne finde Thøger højt på den danske popscene med sange som blandt andet ’Blød Indeni’, ’Tø Mig Op’ og ’Former’. Du kender ham måske også fra Toppen af Poppen, hvor han var med i 2018.

Læs mere her.

Alex Vargas

Man kan også opleve Alex Vargas den 1. marts, og her er du heldig, at få to koncerter i én. I første sæt spiller Alex Vargas solo, og i andet sæt stiller han op med fuldt band. Alex Vargas er efterhånden blevet en populær mand og på blot to år er han gået fra at optræde på små spillesteder til at spille på Smukfest for 20.000 mennesker og været udsolgt når han gæster UK.

Læs mere om koncerten.

Wrestling og kunstmesse på FÆNGSLET

Den 2. og 3. marts bliver der ballade på FÆNGSLET. Her kan du se store mænd kaste hinanden rundt i ringen, når de professionelle wrestlere fra Dansk Pro Wrestling vender tilbage med et action-præget show, underholdning og hårdtslående hug.

Læs mere her.

Det er dog ikke det eneste du kan opleve på FÆNGSLET i denne weekend. Rotary Kunstmesse 2019 slår også vejen forbi med 40 anerkendte kunstnere fra hele landet. De udstiller i Magasinet, hvor du kan opleve malerier, skulpturer, fotokunst og grafik. Hele overskuddet fra messen går til lokale og internationale humanitære formål.

Læs mere om messen her.

Få vurderet dit arvegods af Lauritz.com

Torsdag den 28. februar er det tid til at finde dine skatte frem og få dem vurderet af Lauritz.coms eksperter i bytorvHORSENS.

Du kan for eksempel medbringe smykker, malerier, keramik, porcelæn, møbler eller hvad der nu lige falder dig som kan have værdi.

Læs mere her.

Second hand market

Den 3. marts er der desuden Second Hand Marked, hvor du eventuelt kan sælge dine nyvurderede ting.

Hvis du vil leje en stand er prisen 100 kroner inklusiv en kop kaffe fra Kiosk+.

Læs mere her.

Fastelavn

Samme dag er der også fastelavn i bytorvHORSENS og mange andre steder i byen. Læs vores artikel om, hvor du kan holde fastelavn her.