Det sker i Horsens: X Factor-finale, Svend Brinkmann eller Bubber

Foto: Forum Horsens og TV2

Horsens24 har vanen tro været ude og opsnappe ugens begivenheder, som du kan opleve i byen. Her er dit ugentlige overblik, hvor du blandt andet kan læse om ugens X Factor-finale og Cirkus.

Vi er på vej ind i en ny uge, hvor du kan opleve store events. Du kan blandt andet komme tæt på Blachmann, Ankerstjerne, Ohland og alle X Factor-stjernerne til X Factor-finalen i Forum Horsens. Læs med her, hvor vi som altid giver dig overblikket over ugens begivenheder i Horsens.

Uffe Holm eller Svend Brinkmann?

Den 10. april kan du opleve Uffe Holms nye show ”Instachamp”. Uffe Holm er gået fra at være komiker til også at være yderst aktiv på de sociale medier med en voldsomt populære profil, hvor datteren Holly er hovedperson.

Læs mere her.

Samme dag kan du glæde dig til det bemærkelsesværdige og debatskabende foredrag – ”Gå Glip” med Svend Brinkmann. i Insero Atrium i Forum Horsens.

Læs mere her.

Cirkus Arena med Bubber

Den 10. – 11. april er der cirkus på Dyreskuepladsen, og endnu engang er det Bubber der står i spidsen. Du kan opleve fine Cirkus Arena, når Bubber fører an og præsenterer de dygtige artister.

Læs mere her. 

Den 11.-12. april kan du opleve forestillingen ”Time of my Life”. Her kan du høre 30 af de største 80’er hits. Fx With Or Without You af U2, Every Breath You Take af Police, Africa af TOTO, Let’s Dance af David Bowie, Freedom af Wham, (I’ve Had) The Time Of My Life fra Dirty Dancing  og danske sange som Vågner i natten og Den jeg elsker.

Læs mere her. 

FRYGT FÆNGSLET

Den 12.-13. april kan du igen opleve FRYGT FÆNGSLET, men denne gang i en ny version – nemlig Nemesis. Du kan besøge den frygtindgydende kælder under FÆNGSLET. FÆNGSLET har udsendt følgende teaserbrev:

”Det er din første arbejdsdag på FÆNGSLET - tillykke! Du har vist dig som en god mulig kandidat, men kan du virkelig håndtere presset, der følger med jobbet? Som fængselsbetjent på prøve er det ikke nok med papirerne i orden. Du skal gennem en række øvelser og udfordringer for at vise dig værdig. Dermed skal du bevise, at du kan håndtere både det fysiske og psykiske pres, der følger med dagligdagen i FÆNGSLET. Det er vigtigt at de indsatte ved, at vi har magten, og at vi ikke udviser nåde. Vi glæder os meget til at opleve, hvordan du kan håndtere vores problematiske indsatte, og vi ser frem til at møde dig.

Venlig hilsen Fængselsinspektøren”

Læs mere her. 

X Factor finale i Horsens

Horsens har fået lov at afholde årets X Factor-finale fredag 12. april. Det bliver en kæmpe fest, hvor alle X Factor-deltagerene kigger forbi – heriblandt Horsens egen X Factor-stjerne, Kristian Kjærlund, som står i finalen som en favorit.

Læs mere her. 

Den 13.-14. april er eder endnu engang habengutmarked på FÆNGSLET. Du kan kigge forbi, og gøre et kup, når hele FÆNGSLET tages i brug til et kæmpe loppemarked med over 200 stande, hvor der sælges alt fra møbler, retro, vintage, keramik, nips, tøj, finurligheder, smykker, stort og småt og alt mellem himmel og jord.

Læs mere her.