Folkefest på landet: Kom helt tæt på dyrene

Jane og Jeppe Mouritsen glæder sig til at byde gæster velkommen på Pebringsgården i Horsens. Foto: aabentlandbrug.dk

Både store og voksne har mulighed for at komme helt tæt på gårdene i det danske land, når Åbent Landbrug 2018 finder sted på søndag. Der er mulighed for at komme helt tæt på dyrene og produktionen.

På søndag er det muligt at komme helt tæt på din lokale gård, hvor du kan opleve, hvordan fødevarerne bliver produceret, men du kan også komme helt tæt på de søde dyr på gården.

I forbindelse med Åbent Landbrug 2018 hvor masser af gårde over alt i Danmark åbner dørene op, inviterer Pebringsgården i Horsens til en vaskeægte landbrugsfolkefest. Alle voksne og børn er inviteret, og der vil være uendeligt mange sjove og interessante tiltag på dagen.

Prøv en tur i traktor eller se rugemaskinen i funktion

Når Pebringsgården slår dørene op på søndag, vil der være aktiviteter for både de store og små. Børnene kan blandt andet få en trækketur med en pony, de kan finde karameller i korncontaineren, eller de kan få en tur i marken med en traktor.

Der vil naturligvis også være mulighed for at komme helt tæt på hønsene og hele ægproduktionen. Hvordan fungerer en rugemaskine egentlig, og hvordan kan man se om et æg er befrugtet? Du har også selv mulighed for at slå et æg ud, for at se om det er befrugtet.

Foruden de mange aktiviteter og læring omkring høns, kyllinger og æg, vil det også være muligt at høre om gødning, teste hvor meget kvælstof der er i en plante, og så er det muligt at se en drone på arbejde.

Du finder Pebringsgården på Pebringsvej 5, 8700 Horsens.

Hos Sødal I/S i Brædstrup kan du prøve at malke en ko. Foto: aabentlandbrug.dk

I Brædstrup kan du komme tæt på køerne

Mens det på Pebringsgården i Horsens hovedsageligt er høns, der fokuseres på, så er det køer og kalve der er i fokus hos Søland I/S i Brædstrup.

Her har du mulighed for at opleve dyrene helt tæt på, og du kan naturligvis også få lov til at klappe en lille kalv. Kribler det i stedet i fingrene efter at prøve at malke en ko, så er også muligt i forbindelse med Åbent Landbrug.

Både i Horsens og Brædstrup vil det være muligt at købe lækre forfriskninger i løbet af dagen, så det er ikke nødvendigt at smøre en madpakke.

Arrangementerne starter klokken 10:00 og de løber til klokken 16:00. Det koster ikke noget at deltage, og man skal derfor heller ikke bestille en billet.

Søland er placeret på Vejlevej 3, 8740 Brædstrup.