Horsens Kommune vil investere i iværksættere

En dygtig iværksætter har mulighed for at modtage et helt særligt mentorforløb og for at vinde 50.000 kroner. Aarhus Kommune inviterer sammen med resten af kommunerne i Business Region Aarhus alle iværksættere til at deltage.

Som et led i et fælles østjyske forløb uddeles Iværksætterprisen. Det er de 12 østjyske kommuner som står bag.

Iværksættere skaber 4000 nye jobs

I de østjyske kommuner har man stor fokus på at udvikle startup-, scaleup- og investor-miljøet. Man vil gerne se fremgang i kommunerne. Derfor har de blandt andet, i forbindelse med den nye erhvervsplan, nedsat en taskforce, der består af iværksættere, investorer og repræsentanter fra andre dele af startup- og investor-miljøet. I Taskforcen skal man finde frem til, hvad der skal til for at få flere nye virksomheder til at blive succesfulde.

”Iværksættere står bag over 4000 nye jobs i Østjylland om året. Vi har derfor fokus på området for at sikre, at de unge virksomheder også klarer sig i det lange løb. Jeg vil derfor opfordre iværksættere i Aarhus til at melde sig til Iværksætterprisen – det er en god investering i fremtiden,” forklarer Aarhus’ Borgmester, Jacob Bundsgaard.

Alle kan være med

Alle iværksættere fra Østjylland kan være med i Iværksætterprisen. I selve forløbet udvælges 50 iværksættervirksomheder, som får adgang til et målrettet mentorforløb. De 50 iværksættere der kommer videre kommer til at lære hinanden at kende og får et forløb, hvor de både møder kreative vanebrydere og får metoder og redskaber til at udvikle deres virksomheder og kundernes oplevelser af deres produkter. 

Ud over Horsens Kommune er de øvrige 11 østjyske kommuner: Viborg, Randers, Silkeborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg, Samsø, Odder, Hedensted og Aarhus.

Iværksættere kan byde ind på forløbet her.