Horsens er kendt som fængselsbyen, men de senere år er det med en mere positiv klang, når vi nævnes som det. Flere, både lokale og turister, har nemlig fået øjnene op for FÆNGSLET. Men hvad er der bag murene, og hvordan er det at arbejde der? Horsens24 har taget en snak med afdelingsleder og museumsinspektør, Merete Bøge Pedersen.
Bag de store mure på FÆNGSLET gemmer der sig et hav af historier. Horsens24 har været med bag murene sammen med afdelingsleder for kulturhistorisk afdeling, Merete Bøge Pedersen, som her fortæller om de mest interessante historier, og det store arbejde, der skal gøres for at kunne fortælle dem.
Der er mange opgaver for Merete Bøge Pedersen, men en af de vigtigste er, at sørge for at blandt andet for, at forskningen bliver bevaret. På FÆNGSLET er hovedforskningsemnet straf.
”Vi skal grave alle de historier frem, der findes om vores fængsel. Det kan være om folk, der har siddet i Horsens Straffeanstalt, men også om andre mennesker, der har været involveret – for eksempel betjente og inspektører. Materialerne finder vi på rigsarkivet i Viborg. Vi har meget liggende, som vi kan bruge,” fortæller hun.
Merete Bøge Pedersen.
75-års-reglen gør arbejdet svært
Blot fordi man kender historierne, er det dog ikke sikkert, at man må videreformidle dem.
”Vi bliver ramt af 75-års-reglen. Er sager under 75 år gamle, så er de dybt fortrolige, og så skal man omgå det med stor varsomhed, men sager der er ældre end 75 år kan FÆNGSLET frit formidle om,” forklarer Merete Bøge Pedersen.
Fort fortalt så gælder det for personsager, som er under 75 år gamle, at man må ikke frit kan fortælle en hel masse deltaljer om folks liv. Der skal man have respekt for privatlivets fred.
Tidligere ansatte og indsat guider
Noget af det der har gjort hele FÆNGSEL så autentisk og gennemført bunder i, at nogle af dem, som tidligere har haft deres daglige gang i Statsfængslet, har hjulpet til på museet FÆNGSLET.
Lige nu er der fire rundvisere, som tidligere har været fængselsbetjente, men tidligere har der også været en tidligere fange ansat, som blandt andet fungerede som rundviser, hjalp til med at lave udstillinger, og samtidig var en del af historierne på FÆNGSLET. Det var en meget stor succes. Sonny som han hedder, er desuden selv en del af den virtuelle rundtur, man kan få i FÆNGSLET. Her vælger man et kort med en tidligere indsat på, som man så følger gennem hele udstillingen ved at scanne kortet ved forskellige spots og høre fangens historie derigennem.
Lige nu er det betjentene der er i fokus, og det betegner Merete Bøge Pedersen også som en meget stor succes, når de viser rundt på deres tidligere arbejdsplads, fordi de kan fortælle nogle helt personlige historier om, hvad de har oplevet. De fortæller blandt andet meget malende om, hvad man har gjort, hvis der har været slagsmål eller om de flugter, som de har oplevet.
Publikum elsker de personlige fortællinger
Merete Bøge Pedersen påpeger, at det som fanger publikums interesse mest, er de personlige og specielle historier i FÆNGSLET. Især dem der skiller sig ud, når man kigger over historien. Der er blandt andet flugtkongen, Carl August Lorentzen, som flygtede fra det tidligere fængsel gennem en flugtvej. Han betegnes som en flugtkonge, og var meget kendt i sin tid.
På FÆNGSLET har de prøvet at genskabe tunnelen, som Lorentzen gravede sig ud igennem.
En anden udstilling, som får stor opmærksomhed er udstillingen med den tidligere justitsminister, Peter Adler Alberti. Han lavede et giganstik svindelnummer i 1910, hvor han bedragede for et svimlende stort beløb. Det var meget uhørt, at den øverste chef kom ind at ruske tremmer. Han blev forholdsvis hurtigt løsladt, men det er stadig en af de sager, der får stor opmærksomhed fra de besøgende.
En lille sjov sidehistorie er, at justitsministeren angiveligt er den eneste, der har fået specialsyet fængselstøj, fordi han ganske enkelt ikke kunne passe det normale. Det tøj er også en del af udstillingen.
Et bordtennisbord af ældre dato, hvor der er sikkert er blevet udkæmpet mange drabelige kampe gennem tiden.
De besøgendes FÆNGSEL
Merete Bøge Pedersen oplever at de besøgende er meget positive omkring hele måden FÆNGSLET er bygget op på. Og FÆNGSLET har oplevet positiv respons siden starten.
Arbejdet med at opbygge fængselsmuseet startede faktisk allerede inden, at det gamle fængsel var nedlagt, mens det stadig var et aktivt fængsel. En tidligere betjent, Aage Egholm, begyndte allerede at samle materiale, og det er faktisk ham, der har sørget for, at FÆNGSLET har den helt unikke samling af genstande, så de har kunne lave et så specielt og autentisk fængselsmuseum.
I videoen her fortæller Aage Egholm om Lorentzens flugt
Må ikke glemme menneskene bag historierne
”Det er nogle meget speciel historier, vi fortæller, og man skal være meget opmærksom, når man formidler. Der er jo nogen der har siddet herinde, der er blevet straffet for at have begået nogle voldsomme forbrydelser. Og vores opgave er at fortælle historierne meget objektivt,” fortæller Merete Bøge Pedersen og fortsætter:
”For eksempel Jens Nielsen, som var den sidste der fik dødsstraf, og blev halshugget. Det er en meget voldsom historie, så derfor skal vi selvfølgelig tænke os rigtig godt om, når vi formidler, og særligt når vi også gerne vil have børn ind for at høre om straf.”
Særligt for børn, kan det at komme ind bag de høje grå mure, måske virke en anelse skræmmende. Der kommer mange børn på FÆNGSLET, og udstillingerne giver stof til eftertanke hos de små, og der er nogen, som oplever det mere voldsomt end andre.
Det er dog ikke noget FÆNGSLET kan lave om på, og det er også den autentiske historie, som FÆNGSLET gerne vil fortælle. Det er en del af strafhistorien. Men Merete Bøge Pedersen lægger vægt på, at der er meget positiv respons på de specifikke udstillinger og på alle de genstande, som gør FÆNGSLET unikt.
En fængselscelle fra fortiden.
Et mere internationale sigte
På FÆNGSLET oplever de en stor stigning i antal af besøgende. De har mange grupper, som kommer med bus fra hele landet, men de oplever også at flere og flere udenlandske turister har fået øjnene op for museet, især fra Tyskland. Mange af dem bestiller guidede ture, som man kan få på både dansk, engelsk og tysk. Der bliver i det hele taget arbejdet hen i mod at få et mere internationale sigte.
Merete Bøge Pedersen understreger, at selvom FÆNGSLET får så positiv respons, så arbejder de hele tiden på at forbedre sig. Måden fængslet er bygget op på er på samme måde, som man gjorde i hele den vestlige verden omkring 1800-tallet – både de store fængsler i England og USA var bygget sådan op.
Derfor kan man samtidig vise, hvordan det har været i at være indsat i andre fængsler, så det måske er mere interessant for udenlandske gæster at besøge. For selvom der findes andre fængselsmuseer, så er FÆNGSLET i Horsens helt unikt. For det første, fordi det stadig står intakt, som det så ud da det blev bygget i 1875, men samtidig på grund af den store samling af genstande, som der er blevet bygget op gennem årerne.
Du kan læse mere på FÆNGSLETS hjemmeside her.
