Efterlysning: 62-årig kvinde forsvundet - politiet leder med helikopter og hunde (Opdateret: 8. maj)

Anita Skibsted Bentzen. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi / privatfoto

Politiet beder borgere om at kigge i udhuse efter 62-årige Anita, der er forsvundet.

**OPDATERET: 8. maj fortæller Midt- og Vestjyllands Politi, at de 7. maj sidst på eftermiddagen fandt den savnede Anita Skibsted Bentzen død i Bryrup Langsø.

 

Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde Anita Skibsted Bentzen, som har forladt sin bopæl på Sportsvej, 8654 Bryrup. Hun beskrives som: kvinde, 62 år, ca. 175 cm høj, kort til mellemlang mørkblondt hår, briller.

Politiet er ikke sikre på hendes beklædning, men har en formodning om, at hun kan være iført en lyslilla/rødlig trøje og jeans. Anita Skibsted Bentzenhar forladt sin bopæl i løbet af natten til mandag den 29. april 2019.

Politiet leder efter hende med bl.a hunde og helikopter i områdt omkring Bryrup. De opfordrer til, at beboerne i og omkring Bryrup ser efter i udhuse, om Anita har søgt dertil, da de ingen indikation har på, hvor Anita skulle søge hen.

Politiet modtager gerne imod opkald på 114, hvis der er nogen, som ved, hvor Anita er.