Det er ingen hemmelighed, at danskerne er blevet ekstra opmærksomme på at passe på klimaet. I Horsens er det ingen undtagelse, og både borgere og erhvervsdrivende har været med til, at vi i Horsens har reddet over 40.000 måltider, som i stedet ville være røget i skraldespanden.
I Horsens har vi virkelig fået øjnene op for madspild, og med appen To Good To Go, redder danskerne hver dag god mad fra at ende i skraldespanden. I Horsens har vi nu rundet 40.000 måltider. Så borgerne i Horsens har set det smarte i både at rede klimaet og spare penge.
Mad & Brød fører
I dag sælger 20 butikker og restauranter i Horsens Kommune de såkaldte lykkeposer med overskudsvarer. Det er dog klart Mad & Brød der fører med 7.574 solgte poser. Du kan se top tre lige her:
1. Mad & Brød har reddet 7.574 måltider
2. Slotsbageriet har reddet 2.956 måltider
3. Scandic Bygholm Park har reddet 2.877 måltider
Smed for mange produkter ud
Hos Mad & Brød er butiksbestyrer, Thomas Friis Pedersen, glad for at have fundet en løsning, der både kommer kunderne og klimaet til gode:
“Vi valgte at være med i Too Good To Go, fordi vi hver dag smed en masse produkter ud, som ikke kunne genanvendes. Wienerbrød kan vi lave vi trøfler af, og hvidt brød kan vi lave rasp af, men resten røg ofte i skraldespanden. Nu sælger vi de produkter i lykkeposer ved lukketid. På den måde får kunderne gavn af dem, og vi gør noget godt for miljøet. Derudover har det faktisk også vist sig at være en god forretning for os, fordi folk, der ikke normalt kommer forbi, har fået øjnene op for vores gode brød og kommer tilbage efter mere,” fortæller Thomas Friis Pedersen.
Det er dog mest miljøhensynet, der fylder hos Mad & Brød:
“Når vi mindsker madspild, reducerer vi samtidig CO2-udslippet, og det er en vigtig faktor for os. Vi gør i det hele taget, hvad vi kan for at passe på miljøet. Vi har blandt andet udskiftet alle plastikposer med papirsposer,” udtaler Thomas.
Varierende udvalg
Hemmeligheden bag de populære poser er, at de altid er varierede og så er de godt fyldte, mener Thomas Friis Pedersen.
Too Good To Gos landechef, Heidi Boye, er også imponeret:
“40.000 solgte lykkeposer med overskudsvarer i en kommune af Horsens størrelse er super godt gået. Stort tillykke til butikkerne, restauranterne og borgerne for deres indsats for at reducere byens madspild. Et særligt stort tillykke skal der selvfølgelig lyde til Mad & Brød, Slotsbageriet og Scandic Bygholm Park for at gå foran som gode eksempler. Nu skal vi bare have endnu flere med, så vi kan nærme os nulspild.”
Disse butikker er med i To Good To Go:
AC Horsens, Horsens
Amalielund Mad, Horsens
Dagli'Brugsen, Glud Nørby
Dagli'Brugsen, Lund
Dagli'Brugsen, Søvind
Egebjerg-Hansted Forsamlingshus, Horsens
Hjørnebageriet, Horsens
Lund Bager, Horsens
Mad & Brød, Horsens
Min Købmand, Nim
OK Plus, Brædstrup
OK Plus, Horsens
Q8 Vejlevej, Horsens
Q8 Vrøndingvej, Horsens
Scandic Bygholm Park, Horsens
Shell, Horsens
Shell, Østbirk
Slotsbageriet, Horsens
SuperBrugsen, Stensballe
SuperBrugsen, Østbirk