Nye tal viser, at udbud og efterspørgsel på lejeboligmarkedet i Horsens generelt er i balance, og er overvejende præget af at være lejers marked.
Hjemmesiden Akutbolig.dk har undersøgt de boligsøgendes krav til antallet af værelser i deres kommende bolig, og sammenlignet det med udbuddet af ledige et til fire-værelses boliger i landets ti største byer.
Godt udbud af både stort og småt
Et-værelses lejeboliger er generelt i høj kurs blandt boligsøgende i Danmark. Som oftest hænger det sammen med, at en stor del af de boligsøgende er unge er på SU, som derfor gerne vil spare nogle penge på huslejen. Der er derfor godt nyt til alle de unge, som søger en et-værelses bolig i Horsens. Horsens er nemlig en af de eneste af Danmarks ti største byer, hvor udbuddet i procent er større end selve efterspørgslen på de et-værelses lejeboliger. Det er ikke kun på de mindre et-værelses boliger, at udbuddet overgår efterspørgslen, dette gælder også for de større boliger med tre eller flere værelser.
Lejers marked
Generelt set er markedet, for lejeboliger i Horsens, præget af en god balance mellem udbud og efterspørgsel. Den største afvigelse findes dog hos de to-værelses boliger, som ligeledes er den mest efterspurgte boligtype. I 2018 var 54% af de boligsøgende i Horsens på jagt efter en bolig med to værelser, mens kun 45% af de udbudte boliger havde to værelser. Denne afvigelse er dog lille sammenlignet med landets øvrige store byer, hvor forskellen er markant større. Markedet i Horsens er derfor i høj grad præget af at være lejers marked sammenlignet med andre store byer i Danmark.
Om undersøgelsen
Akutbolig.dk har undersøgt de boligsøgendes præferencer i forhold til antallet af værelser. Undersøgelsen er baseret på data om 46.954 brugeres konkrete søgekriterier i landets ti største byer. Data om udbuddet af boliger er baseret på data om 21.031 boliger i de ti byer, der har været annonceret ledige på Akutbolig.dk i 2018.