Breaking: Bryan Adams aflyser alle koncerter i Danmark

Foto: Shutterstock.com

Bryan Adams skulle have optrådt fire gange i Danmark, men alle koncerter er nu blevet aflyst på grund af coronavirus.

Coronavirussen hærger i Danmark, og det får desværre konsekvenser for rigtig mange koncertgæster.

Mange tusinde skulle have været til koncerter med den canadiske hitsanger, Bryan Adams, der afholder koncerter i både Horsens, Vejle og København.

Læs også

Dansk hospital ramt af coronavirus

Det var frygtet, at coronavirussen ville betyde, at koncerterne ville blive aflyst, og nu er det så slået fast. Bryan Adams har selv skrevet på sin Instagram, at koncerterne er blevet aflyst på grund af Covid-19.

Den 17. marts skulle Bryan Adams have optrådt i Forum København, inden turen gik til Forum Horsens den 18. og 19. marts. Den 20. marts skulle Bryan Adams så spille en sidste gang i Danmark, når Vejle Musikteater bød stjernen velkommen.

Alle koncerter er dog aflyst, men Bryan Adams kommer dog med en lille trøst, da det tyder på, at koncerterne bliver afholdt på et senere tidspunkt.

Læs også

Par ændrer reglerne for banko: Nu modtager de dødstrusler