Horsens lægger rammer til Mette Frederiksens udspil om pension. Der ventes stort politisk slagsmål om retten til tidlig pension, så alles øjne er rettet mod et slagteri i Horsens klokken 13.
Det er en af de politiske udmeldinger, der har været mest ventet.
I over halvandet år har de fleste ventet på, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen skulle løfte sløret for, hvad deres valgkanin med en ret til en tidlig pension for de mest nedslidte reelt indeholder.
Arne blev en stor del af Mette Frederiksens valgkamp, og det er i dag i Horsens, at han får at vide, hvad han reelt har ret til.
Det bliver på Danish Crown, at Mette Frederiksen og tre andre topministre, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard holder pressemøde.
De fire ministre holder sig på p-pladsen, idet slagterierne udelukkende åbner dørene for besøg, der er vigtige for deres forretning.