Shutterstock.com
Danmark sigter mod at være en frontløber inden for kunstig intelligens. Den nationale strategi for kunstig intelligens fastslår, at teknologien kan gavne både borgere, erhvervslivet og samfundet som helhed.
Men kan kunstig intelligens virkelig skabe muligheder for vækst, velstand og offentlige tjenester i verdensklasse – som Digitaliseringsstyrelsen hævder? Eller er hypen overvurderet?
Etisk og menneskecentreret AI
Et af de primære mål med Danmarks AI-strategi er at etablere et fælles etisk og menneskecentreret grundlag for kunstig intelligens. I teorien skal dette sikre, at AI-teknologier udvikles og implementeres med gennemsigtighed, ansvarlighed og respekt for borgernes rettigheder.
Ved at prioritere etik sigter Danmark mod at opbygge offentlig tillid og sikre, at AI tjener landets bedste interesser. Ifølge IBM omfatter de vigtigste etiske udfordringer i relation til kunstig intelligens databeskyttelse og ansvar, gennemsigtighed og retfærdighed.
I 2025 vil en hvilken som helst standard onlineplatform – hvad enten det er et socialt medie, et online supermarked eller et online casino – indsamle brugerdata. Derfor er det afgørende, at borgernes privatliv beskyttes.
Fremme forskning
Et andet mål er, at danske forskere skal være i front inden for AI-forskning og -udvikling. Investeringer i AI-forskning er rettet mod at fremme innovation og bidrage til udviklingen af nye løsninger, der kan gavne samfundet. Fokusset på forskning skal hjælpe Danmark med at forblive konkurrencedygtig i den globale AI-udvikling.
Styrelsen rådgiver desuden virksomheder om, hvordan de kan teste deres AI-produkter i virkelige miljøer. Det Digitale Agentur og EU’s Digital Europe-investeringsprogram har finansieret flere testfaciliteter, hvor Danmark spiller en central rolle – særligt inden for smarte byer og fremstillingsindustrien.
Voksende virksomheder
Strategien har også til formål at hjælpe danske virksomheder med at vokse ved at udvikle og anvende kunstig intelligens. Ved at integrere AI i deres eksisterende processer kan virksomheder forbedre effektiviteten, innovere produkter og tjenester samt opnå en konkurrencefordel. Denne tilgang er designet til at gavne landets samlede økonomi.
Forbedring af offentlige tjenester
Brug af kunstig intelligens til at levere de bedste offentlige tjenester er et andet centralt mål. Danmark sigter mod at forbedre serviceleverancen, strømline processer og gøre samspillet mellem borgere og det offentlige mere effektivt. Forhåbentlig vil dette føre til mere lydhøre og personligt tilpassede offentlige tjenester.
Forberedelse af arbejdsstyrken
I erkendelse af kunstig intelligens’ transformative indvirkning på forskellige jobområder forbereder Danmark sin arbejdsstyrke gennem AI-kompetencepagten. Pagten er et offentligt-privat partnerskab med det mål at opkvalificere 1 million borgere i kunstig intelligens og digitale færdigheder over tre år, oplyser Syddansk Universitet.
Dette ambitiøse nationale initiativ markerer Danmarks hidtil største satsning på digital opkvalificering og har til formål at etablere landet som en førende nation inden for anvendelsen af kunstig intelligens (AI) (kilde: sdu.dk).
Samtidig signalerer Europas AI-pagt – som guider organisationer på tværs af kontinentet i retning af overholdelse og best practice – et bredt fokus på AI-udvikling. Store begivenheder som London AI Summit, AWS Summit, Madrid AI Forum og World Conference on Artificial Intelligence, Machine Learning and Data Science i Berlin vidner om den stigende globale interesse for emnet.
Vil de fleste job virkelig ændre sig så meget?
Fremkomsten af AI har udløst en omfattende debat om fremtidens arbejdsmarked – nogle forudsiger massiv jobforskydning, mens andre forventer mere gradvise forandringer. Kompetencepagten har til formål at forberede Danmarks arbejdsstyrke på de teknologiske skift, men hvor transformerende vil disse ændringer egentlig være?
I praksis vil ikke alle job gennemgå en drastisk forandring. Roller inden for produktion, logistik og kundesupport vil sandsynligvis opleve øget automatisering, mens andre sektorer i højere grad vil inkorporere AI som ét værktøj blandt mange – snarere end som en grundlæggende del af deres drift. Nogle brancher kan befinde sig et sted midt imellem. For eksempel kan sundhedspersonale anvende AI til diagnostik og dataanalyse, men samtidig bevare deres kerneopgaver og ansvar.
I hvilket omfang job ændres, afhænger af, hvordan AI integreres – og af, hvor godt den danske arbejdsstyrke tilpasser sig de nye krav. Der er stor opbakning fra både offentlig og privat sektor, og Danmark er godt positioneret til fortsat at spille en ledende rolle inden for kunstig intelligens.
