Lad bare stolen dominere rummet

Foto Pexels

Du kan garanteret ikke undvære en eller flere stole i din bolig. Selvom det for eksempel helt klart er muligt for de fleste at stå op og spise eller se en film på fjernsynet i stuen, så gør du det næppe hver gang. Nej vel, du sætter dig ned. Stolen er altså et ret vigtigt møbel i dit hjem. Selvom dens funktion kan virke simpel, skal du ikke undervurdere dens betydning for din komfort. Den har også stor indflydelse på stilindtrykket af det rum i boligen, hvor den er placeret. Grib chancen og brug din yndlingsstol som fokuspunkt i din indretning.

Har du brug for inspiration til dit næste stolekøb, så find jacobsenplus.dk online og se webshoppens udvalg af loungestole i flere forskellige varianter.

Flot design ud fra din smag

Det vil altid være en god ide at møblere din bolig med spisebordsstole, lænestole, sofaer, borde og reoler som du kan lide, både med hensyn til udformning, farver og funktionalitet. Herved skaber du et hjem, som du sikkert trives godt i, og hvor du kan slappe af. Hvis dit hjem udelukkende består af tilfældige arvemøbler fra ældre familiemedlemmer, risikerer du, at det ikke føles helt som dit personlige hjem. Det betyder ikke, at du kun skal indrette med fabriksnye møbler, slet ikke. Brugte kvalitetsmøbler kan være en meget fornuftig løsning, du skal blot sørge for at udvælge dem, du føler dig tilpas med.

Komfort frem for design

Alt efter din personlighed kan der være forskel på, hvor højt du vægter design over komfort og brugbarhed. Optimalt vil du nok foretrække en blanding, hvor du får et flot udseende, men ikke går på kompromis med eksempelvis siddekomforten. Som tidligere nævnt er stolen svær at undvære, derfor bør du vælge en, der støtter din ryg korrekt, når du læner dig tilbage. Hvilket selvfølgelig gælder for både loungestolen og spisebordsstolen.