Det er endelig blevet sommerferie, og hvis du ikke er en af dem, der er taget sydpå, så skal du ikke fortvivle – der er en masse at lave herhjemme. Noget tyder dog på, at det er på Endelave at tingene sker, men det er måske også et godt afhop at tage på Ø-besøg.
Endelave Havn virker til at være stedet, som man skal hænge ud denne sommer. Der er i hvert fald spækket med aktiviteter. Læs med her hvor Horsens24 giver dig overblikket over ugens aktiviteter både i Horsens og på Endelave.
Crossfit med Charlotte - Aktiv Ø
Er du den aktive type, så kan du starte ugen ud i selskab med Charlotte og Crossfit. Den 8. og 12. juli kan du træne efter Tabataprincippet og lære at lave en god blanding af styrke- og konditionsøvelser for hele kroppen. Arrangementet er for alle uanset nuværende træningsniveau, og så er det gratis.
Fodboldskole - Aktiv Ø
På Boldbanen kan du den 8., 9., 11. og 12. juli komme på fodboldskole, hvor du kan komme og opleve fodbold som ved VM, men bare på Endelave. På fodboldskolen bliver der leget, driblet og skudt. Det er for alle børn i alderen 6-15 år, og uden tilmelding – du møder bare op.
Den Genfundne Bro og Vestbirk Vandkraftværk
Den 9., 12. og 14. juli kan du besøge Den Genfundne Bro og Vestbirk Vandkraftværk på en gratis guidet tur - en vandretur på ca. 4 km. Man går gennem den smukke natur først til Den Genfundne Bro og derefter videre til Vestbirk Vandkraftværk. Undervejs vil der blive fortalt om, hvordan området er blevet formet.
Golf på Gården - Aktiv Ø
Den 9. og 11. juli kan man teste sine golfevner på Danmarks eneste 5-hullers golfbane på Endelave. Man behøver ikke engang have golfjern og bolde med, da de kan lånes på banen.
Krocket - Aktiv Ø
Aktiviterne vil ingen ende tage på Endelave. Du kan komme til Krocket på Boldbanen den 10. og 14. juli. Kroketkyndige, Kaj Pedersen, står for det hele og der arrangeres en kroketintroduktion med efterfølgende "kamp".
Snorklebingo - Aktiv Ø
På Endelave Havn kan du den 10. juli komme til snorklebingo. Til arrangementet gælder det om at finde havdyrene i og omkring Endelave havn. Du skal udfylde en bingoplade med de 20 mest almindelige danske havne- og kystzonehavdyr. Samtidig lærer du om havdyrenes levevis og de invasive arters betydning for det danske havmiljø.
Store Trækketurs dag hos Fuglsang Rideture
Den 13. juli er i Fuglsang at tingene sker. Du kan komme på ridetur med søde og rolige islandske heste i det fine skovområde lige ved Fuglsang.
Denis McLaughlin & Who Knows
Der sker også lidt i Horsens midtby. I Apotekergården kan du den 13. juli opleve Irsk musik i topklasse. Bandet er toppen når man skal høre Irsk musik, og med sig har han nogle af de bedste danske musiker inden for genren.