Louis Nielsen holder modeevent

Foto: Louis Nielsen

Fredag den 3. maj holder Louis Nielsen et modeevent, hvor de inviterer kunderne til at se den nye mode inden for briller.

Briller har i den grad gjort sit indtog i modebillede, og der er mange muligheder for at bruge dem som en del af sit outfit. Det har brillekæden, Louis Nielsen også erfaret, og briller er ikke længere bare et praktisk redskab til at kunne se. Derfor afholder de et modeevent, hvor de viser brugerne brillemoden anno 2019.

Det skriver Tjeck.dk.

Fejrer forårsmoden

Hvor man førhen så brillen, som en ikke så fashionable accessory, men mere som et praktisk redskab, så har modebranche de seneste år kastet deres blik på brillerne.

Hos Louis Nielsen er det ikke gået deres næse forbi. Derfor afholder de modeevent, hvor man kan se en masse moderigtige brillestel fra modegiganten Marc Jacobs.

Brillebrugere skal have den nyeste mode

Lise Lønstrup der er chefoptiker i Louis Nielsen Horsens arbejder hårdt for at brillebrugere i Horsens kan købe de nyeste og smarteste brillestel fra såvel store internationale modebrands som Louis Nielsens egne stelkollektioner. Det er noget, som hele kæden bakker op om, da de vil være først med brillemoden.

”Alle vores butikker gør en meget stor indsats for at give lokale brillebrugere et bredt udvalg af moderigtige briller, og Louis Nielsen Horsens er ingenlunde en undtagelse, tværtimod. Det er enormt vigtigt for vores kunder at kunne spejle deres identitet og personlige image i de stel, de jo bærer i de fleste af deres vågne timer, så det er helt klart noget, vi tager meget alvorligt,” fortæller Sara Winfeld, der er produktdirektør i Louis Nielsen-kæden.

Foto: Marc Jacobs

Kollektionen består af i alt 32 stel til både mænd og kvinder, hvoraf 7 stel er designet som solbrillestel.

Marc Jacobs, der er baseret i New York, er stiftet og anført af den nu 56-årige modedesigner af samme navn, som bl.a. tidligere har været kreativ direktør i modehuset Louis Vuitton sideløbende med driften af Marc Jacobs-koncernen, som endda er blevet slået til Ridder af Frankrig for sin indsats under Louis Vuitton.