Heidi Munksgaard har i ti år arbejdet med at skabe trivsel blandt de stressede danskere. Foto: Privatfoto
Heidi Munksgaard kender danskerne og deres forhold til stress indgående. I ti år har hun arbejdet som selvstændig, hvor hun har rådgivet virksomheder eller private, der gerne vil lære at håndtere stress og få mere trivsel ind i deres hverdag.
Heidi Munksgaard har derfor en helt klar idé om, hvorfor så mange danskere lider af den usunde og længerevarende stress.
"Fordi der både er sket en forandring i den måde, som vi arbejder på og på den måde, som vi bruger vores fritid. Med den online tilgængelighed, som vi har i dag, kan det være svært at finde ud af at få slukket ned og tage den pause, som man har behov for. Det betyder, at vores hjerne hele tiden er i gang. Det kan være svært for rigtigt mange, at finde ud af.”
Det er Heidi Munksgaards opfattelse, at mange mennesker ikke har forståelse for konsekvenserne af, at de små grå altid holdes i gang.
“Konsekvensen er, at hjernen ikke får mulighed for at restituere og holde pause. Derfor vænner den sig til at arbejde konstant og i et højere gear, end den er vant til, så den får sat gang i kroppens alarmberedskab. Det forskubber den kemiske balance, så stresshormonet udløses for ofte,” fortæller Heidi Munksgaard.
Søvn kan være nøglen til at få det bedre
Hvor meget og godt vi får sovet om natten har en stor indvirkning på, om vi mennesker bliver stressede. Det er dog ikke os alle, der er klar over, hvor vigtige otte timers jævn og dyb søvn er.
“Det overrasker mange, men søvnen har en enorm påvirkning på stress. Alt for mange får alt for lidt søvn i forhold til, hvad vi har behov for som mennesker. Derfor sover de færre timer, end man har behov for. Kunstig belysning og bl.a. smartphones holder os vågne længere end man burde,” siger Heidi Munksgaard - og uddyber:
“Hvis man ønsker søvn af god kvalitet, så skal man helst falde i en dyb søvn mellem klokken 22 og 24. falde i en dyb søvn mellem klokken 22 og 24. Det kræver at man allerede gearer ned i god tid inden, for at kunne nå både den fysiske og den mentale restitutionsperiode der varer fire timer hver. Hvis man er aktiv til sent om aftenen og fx læser nyheder på sin telefon, så tror man, at man kobler af, men det gør du ikke. Skærmen holder hjernebølgerne aktive, så det svarer til, at man kommer hjem fra en løbetur på otte kilometer og vil falde direkte i søvn - det kan man jo heller ikke.”
Motion forebygger og hjælper ved stressudbrud
Stress begynder ofte at vise sig med ændret adfærd på den ene eller anden måde.
“Der er både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige signaler. Nogle af de typiske signaler, som mange oplever er: en forkortet lunte, de bliver glemsomme eller har svært ved at overskue opgaver. Der er mange, der ikke aner, at deres signaler har noget med begyndende stress signaler. Derudover ser man også tit, at stress betyder, at man får sværere ved at falde i søvn eller vågner pludseligt efter kort tids søvn”
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er stresset, råder Heidi Munksgaard til, at man læser mere om symptomerne på nettet, kommer i ordentlig tid i seng eller sætter mere tid af til motion, end det normalt er tilfældet.
“Hvis man føler, at man har alvorlige symptomer, så skal man naturligvis søge læge. Ellers synes jeg, at man skal gøre de ting først, som man kan gøre inden det går så galt. Det handler helt konkret om at opfylde sine helt basale behov som søvn, kost, motion og restitution. Kom i seng i ordentlig tid, dyrke fysiske aktiviteter, spis regelmæssigt, drik vand og hold pauser hver dag. Det vil sige: Komme i seng i ordentlig tid, dyrke fysisk aktiviteter hver dag. Det kan fx være meditation og afspænding, som virker beroligende for hele systemet.”
Generel fortæller hun, at motion er rigtigt godt, hvis man enten vil forebygge et stressanfald eller finde en ny vej, hvis man er blevet ramt. Der er dog forskel på motionstyperne. Hvis man vil forebygge kan alle motionstyper være nyttige, også de relativt intense med høj puls, hvorimod man gerne skal tage det et gear ned, hvis man allerede er stresset.
“Så skal man dyrke noget motion med lav intensitet, det kan fx være at træne sine muskler, gå en tur og elle dyrke mind full yoga, der virker meget beroligende for hele systemet. Heldigvis kan man hurtigt få det bedre hurtig, hvis man gør en indsats,” siger Heidi Munksgaard med et smil.
Flere og flere danskere er stressede, derfor vil vi i denne uge undersøge stressens væsen og hvad konsekvenserne af et udbrud kan være. Derudover har vi fået råd og historier fra en række lokale, som vi har spurgt om, hvad de gør for at forebygge at blive stressede eller komme videre i livet efter, de har været ramt. Vi håber, at I vil læse med.
