Et højt antal studerende bokser med stress. Foto: Shutterstock
Der er en udbredt følelse af stress blandt unge på de videregående uddannelser. Studerende, der føler sig stressede er mindre motiverede og har højere risiko for frafald.
Følelsen af stress og pres fylder meget i debatten om de studerendes trivsel. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har spurgt de studerende til deres følelse af stress og hvilke faktorer, de oplever, udløser denne følelse.
Et halvt år inde i uddannelsen føler hver tredje studerende sig meget stresset. Og det er særligt kvinder og studerende uden social støtte, der føler sig stressede.
"Flere andre undersøgelser peger på, at pres og stress blandt unge er stigende. Vores undersøgelse bekræfter, at der faktisk er en høj andel studerende, som føler sig stressede," forklarer chefkonsulent Bjarke Hartkopf fra EVA.
Men følelsen af stress er ikke den eneste udfordring, som disse studerende står med: Stressede studerende oplever også mindre støtte fra medstuderende, ligesom de i mindre grad end andre studerende oplever, at underviserne er tilgængelige.
Det er interessant, mener Bjarke Hartkopf fra EVA: »Det viser, at studerende, der føler sig stressede, typisk også oplever udfordringer i relation til både medstuderende og undervisere. Og det kan være nyttig viden, hvis man som uddannelsesinstitution vil hjælpe de stressede studerende,«, siger han.
Lavere motivation og større frafald
Følelsen af stress er ikke bare en udfordring for den enkelte. At så stor en andel føler sig stressede er også et problem for institutionerne: Studerende, der føler sig stressede, oplever også ofte en dalende motivation for at studere, ligesom de har en øget risiko for frafald.
"Studerende, der føler sig meget stressede, har næsten dobbelt så stor risiko for at falde fra som studerende, der ikke oplever at være stressede. Og frafald koster – både for den enkelte og institutionerne", fortæller chefkonsulent Bjarke Hartkopf.
Kigger man på de studerendes motivation, svarer 64 % af de studerende, som føler sig meget stressede, at de i høj grad er motiverede for at studere. Tilsvarende er hele 82 % af de studerende, som overhovedet ikke føler sig stressede, i høj grad motiverede for at studere.
Tid, faglige krav og personlige forhold
EVA har også spurgt de studerende, hvad denne følelse af stress skyldes. Faglige krav, tidspres og personlige forhold er de faktorer, som flest studerende selv fremhæver som årsager til, at de føler sig meget stressede.
Særligt oplevelsen af tidspres er værd at bide mærke i, forklarer Bjarke Hartkopfs, for det taler ind i debatten om, hvorvidt de studerende bruger nok tid på at studere. Danske studerende bruger nemlig i gennemsnit mindre tid på studiet, end hvad der svarer til en fuld arbejdsuge.
"Det kan lyde paradoksalt, at mange relaterer deres stress-følelse til tidspres, når vi ved, at aktivitetsniveauet på læsesalene ikke svarer til en fuldtidsstilling. Men følelsen af stress er en kompleks sag, og de studerende, der oplever stress reagerer formentligt meget forskelligt. Det er vigtigt, at vi får mere viden om emnet, før vi begynder at slække på de faglige krav og kravene til de studerendes studieindsats," siger han.
Flere og flere danskere er stressede, derfor vil vi i denne uge undersøge stressens væsen og hvad konsekvenserne af et udbrud kan være. Derudover har vi fået råd og historier fra en række lokale, som vi har spurgt om, hvad de gør for at forebygge at blive stressede eller komme videre i livet efter, de har været ramt. Vi håber, at I vil læse med.
