I december kan du komme helt tæt på julelastbilen fra Coca-Cola

Den 15. december sender Coca Cola deres ikoniske julelastbil til Horsens, hvor den parkerer ved Bilka. Her er der mulighed for at få billeder, smage på lækre forfriskninger eller få en lille miniatureudgave af lastbilen.

Hvis du er en af dem, der først kommer i rigtig godt julehumør, når TV-reklamerne med julelastbilen fra Coca-Cola løber over skærmen, så har du ekstra god grund til at glæde dig. Ikke nok med, at du kan se reklamerne i TV, så har du også mulighed for at opleve julelastbilen på nærmeste hold.

Julelastbilen fra Coca-Cola kører nemlig landet rundt og besøger 31 forskellige danske byer. Den kommer naturligvis også forbi Horsens, hvor den parkerer ved Bilka lørdag den 15. december mellem klokken 11:00 og 17:00.

Du vil få mulighed for at få taget et billede med den ikoniske lastbil, ligesom der også vil være mulighed for at få en lækker kold Coca-Cola-forfriskning. Som noget helt nyt kan man nu også få en miniatureudgave af Coca-Cola-julelastbilen med hjem. Det kræver blot, at man giver en frivillig donation til Mødrehjælpens julehjælp.

”Vi oplevede sidste år, at mange udtrykte ønske om at købe merchandise ved julelastbilen. Det vil vi gerne imødekomme, men samtidig vil vi gerne gøre noget godt for de familier, som har det ekstra hårdt i julen. Derfor introducerer vi i år en miniatureudgave af julelastbilen, som man kan få med hjem mod en frivillig donation til Mødrehjælpens julehjælp. På den måde forventer vi at kunne indsamle 250.000 kroner, der ubeskåret går til at hjælpe økonomisk trængte børnefamilier, så de får mulighed for at holde jul med børnene,” lyder det fra Peter Hædersdal, der er Senior Brand Manager hos Coca-Cola Danmark.

Coca-Cola farvede Julemanden rød

Hvis man ikke havde set Coca-Colas populære julereklame, så ville man måske ikke forbinde julen med Coca-Cola. Den populære sodavand har dog en væsentlig årsag til, at vi har fået den julemand, som vi kender i dag.

Det var nemlig The Coca Cola Company, der gjorde julemanden rød i stedet for den grønne dragt, han ellers tidligere var iført.

”Det var The Coca-Cola Company, der tilbage i 1931 skabte julemanden, som vi kender ham i dag, så Coca-Cola er tæt forbundet med julen. For mange danskere er det først rigtig jul, når de i tv eller biografen har set den legendariske julereklame med Coca-Cola julelastbilerne, der bringer glæde til byen. Derfor er vi glade for, at vi også denne jul kan sende julelastbilen ud med juleglæde, skønne minder og friske forsyninger på 31 stop over hele landet,” fortæller Peter Hædersdal.

Du har mulighed for at opleve julelastbilen lørdag den 15. november klokken 11:00 til 17:00 hos Bilka Horsens, Høegh Guldbergs Gade 10, 8700 Horsens.

Læs også

Ny app med avanceret algoritme mener at have fundet Horsens’ bedste spisested